Drop klagesangen om manglen på risikovillig kapital

Mandag den 18. juli kunne Business.dk fortælle, at danske iværksættere med en god idé taber kampen om kapital. Ifølge artiklen konkluderer World Economic Forum, at Danmark ligger på en 72-plads, når det kommer til adgangen til risikovillig kapital.

Dette er ikke en ny debat. Jeg har startet virksomheder i 20 år, investeret i dem, rådgivet dem, siddet på begge sider af bordet. Jeg har tilført venture kapital og søgt og fået venture kapital. Jeg kan derfor også huske, at vi har haft denne udfordring i over tyve år. Tror du mig ikke, så prøv blot en simpel Google søgning på emnet 🙂

Når vi drøfter kapitaltilførsel, så kan vi imidlertid ikke gøre det over én bred kam. Der er forskel på mængden af kapital til rådighed alt efter, om du bare har en god idé, eller du eksempelvis har bevist din forretningsmodel i Norden og nu vil gå globalt. Det afhænger også af din branche, dit investornetværk m.v.

Der er afgjort ting, der kan forbedres, men vi risikerer at gøre især de tidlige startups og idéfolk en bjørnetjeneste, hvis vi bilder dem ind, at svaret alene ligger gemt i tidlig kapitaltilførsel. Dvs. hvis vi synger med på klagesangen om, at Danmark er et dårligt sted at starte op, fordi kapitalen ikke er til rådighed for de gode idéer.
På den måde fjerner vi fokus fra, at nøglen nu engang ligger i evnen til at bygge en bæredygtig forretningsmodel, sammensætte det rette team og fokusere på lydhørhed og læring – ikke i at rejse kapital for enhver pris.

 

Et nej kan også være et sundhedstegn

En iværksætter er ikke én fast defineret størrelse. Dvs. at der både kan være tale om et individ med en mulig god idé, og der kan være tale om en virksomhed med 15 ansatte, proof-of-concept i Skandinavien og nu med et globalt skaleringspotentiale.

Når den førstnævnte type af iværksættere (“dem med de gode idéer”) henvender sig til potentielle investorer, så er det i mine øjne kun et sundhedstegn, at de ofte får et nej.

Denne del af en startups levetid handler også om, at iværksætterne skal forstå, at idéen ikke er det vigtige, men derimod det rette team og den nødvendige forretningsforståelse og metode – eksempelvis bootstrapping eller Lean Startup. I en startup leder man stadig efter både sin forretningsmodel og sine kunder. Det er meget sandsynligt, at hverken idé, forretningsmodel eller kunder er de samme, som man havde antaget på forhånd.

I udlandet viser tal, at seed acceleratoren YCombinator giver afslag på 97,2% af alle ansøgere, mens platformen AngelList ligger på en afslagsprocent på 98,8%. Afvisningen af helt tidlig kapitaltilførsel er altså ikke en særlig dansk ting, og mit budskab er derfor det, at vi må droppe klagesangen og i stedet hjælpe iværksætterne med at finde alternative måder at starte, finansiere og få deres virksomheder til at vækste. Når de først kommer lidt længere på deres rejse, så er min klare erfaring den, at investorkronerne er mange, hvis man ellers evner at levere en fornuftig forretningsplan og en attraktiv business-case.

 

Alternativer til tidlig kapitaltilførsel

Der findes heldigvis adskillige alternativer til helt tidlig kapitaltilførsel og masser af succeseksempler på vækst uden ekstern, tidlig kapital.
Tag for eksempel den danske vækstsucces GoViral, som blev stiftet i 2003 for at prøve at udnytte den dengang spirende trend i forhold til viralt videoindhold.
GoVirals vækst blev finansieret igennem kundernes penge efter et pænt overskud fra flere succesfulde, virale kampagner. Virksomheden blev vækstet til at være Europas førende platform for hosting og distribution af viralt video-content og i 2011 solgt for 97 millioner dollars – uden nogensinde at have modtaget investeringskapital.

Eksemplet viser, at venture kapital kan være på sin plads, når en virksomhed allerede er oppe i gear og har gang i alle cylindre. På det tidspunkt skal danske iværksættere nok kunne finde kapitalen, og sker det ikke herhjemme, så findes der masser af venturefonde med stigende interesse for danske væksteventyr.
Men hvis et startup ikke er der endnu, eller måske aldrig når dertil, hvad skal man så gøre?

Mit budskab er, at man som iværksætter ikke må blive fortvivlet eller satse alt på den kapital, man måske aldrig får tilført. I stedet er én mulighed at kigge nærmere på fem forskellige kundeinvesteringsmodeller, der har vist sig ganske effektive for startups i udlandet:

a) Deleøkonomimodeller såsom Airbnb og DagVacay
b) Betal-på-forhånd-modeller som USA’s Threadless og Indiens Via
c) Abonnementsmodeller som Indiens TutorVista og USA’s H. Bloom
d) Mangelvaremodeller som Frankrigs Venteprivee og USA’s Gilt Groupe
e) Service-til-produktmodeller som GoViral eller Puerto Ricos Rock Solid Technologies.

Derudover begynder danske Booomerang og andre crowdfunding-platforme (i udlandet Kickstarter og mange flere) at bevise deres værd.

Sidder du med en god idé, så få studeret Lean Startup som metode, indhent viden omkring kooperativer og crowdfunding, kig på de deleøkonomiske trends og sæt dig ind i kundeinvesteringsmodeller for din startup. Så er du allerede mindst ligeså godt hjulpet, som hvis du bruger alle dine kræfter på at søge efter den kapital, du måske aldrig får.

One response to “Drop klagesangen om manglen på risikovillig kapital

  1. Jeg tror til dels du har ret.

    Samtidigt er der bare en tendens der gør, tror jeg (uden nok erfaring) at nogle ideer bliver kvalt for hurtigt. Vil man det for alvor, må man dog selv dykke dybt i lommen og komme igang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *