Iværksætteri handler om meningen med livet

Den danske psykologiprofessor Svend Brinkmann skriver i sin nye bog Ståsteder, at vi som mennesker burde bruge nogle flere kræfter på selvUDSIGT frem for selvINDSIGT. Med den skønne sproglige nyskabelse selvudsigt adresserer Brinkmann en debat, der ikke kun har været fraværende indenfor filosofien og psykologien igennem en årrække, men også indenfor iværksætteri og erhvervslivet som helhed.

Det er i mine øjne en selvfølge, at iværksætteri og virksomhedsdrift skal skabe værdi og nytte. Hvis du som virksomhed ikke evner at skabe ’nytteværdi’, som andre vil betale penge for, så har du ikke en forretning. Derfor er nytteskabelse altid godt, men er det også altid godt nok?


Iværksætteri ER ikke meningen med livet, men HANDLER OM meningen med livet
I Ståsteder skriver Brinkmann, at vi i vores moderne tid har svækket debatten omkring indhold og formål. I takt med, at vi måler og vejer verden mere og mere, diskuterer vi formålet med hele vores virke og stræben mindre og mindre.

Når vi diskuterer iværksætteri herhjemme, så stopper debatten som oftest med en konstatering af, at det er op til den enkelte og den enkeltes drømme. Iværksætteri er i sig selv blevet meningen med livet, og som iværksættere opfordres vi til at udvikle os selv og jagte vores individuelle frihed.

Det er naturligvis glimrende, at jeg som iværksætter kan udleve mine drømme og frihed, når jeg sætter iværk, ligesom det er udmærket, at jeg skaber værdi for mig selv og andre. Men hvis vi stopper debatten og refleksionen dér, så misser vi en dimension ud over selvindsigten og selvrealiseringen, og det er selvudsigten.

Med Brinkmann-brillerne på er iværksætteri i sig selv ikke meningen med livet, men handler i stedet om meningen med livet. I den optik – det som den danske filosof Løgstrup kalder ’den etiske fordring’ – er det ikke nødvendigvis nok at skabe nytte. Ud fra Løgstrups etiske fordring kræves det af os som iværksættere og ikke mindst som mennesker, at vi skaber ting ’for den andens bedste frem for vores egen’.
Det er her, at filosofi møder kapitalisme og den enkeltes frihed i en spændende debat omkring hele meningen med livet. Herunder meningen med at sætte iværk.


Debatten uden en sandhed
Når vi som iværksættere er drevet af selvudsigt, starter vi ikke virksomheder for egen vindings skyld. Så bliver vi iværksættere, fordi vi ser andre menneskers problemer ude i verden. Problemer vi sætter os for at løse igennem vores entreprenante evner. Vi er motiveret af en indignation i forhold til grundlæggende urimeligheder og ubalancer i verden. Andre menneskers store udfordringer og kampe.

Det at være drevet af en sådan etisk fordring er ikke finere end ikke at være. Det er ikke en diskussion omkring gode eller dårlige mennesker, og det er i det hele taget en debat uden én sandhed. Men selvom der ikke findes svar, så må vi aldrig stoppe med at stille spørgsmål.

Motivationen for at starte virksomhed er og bliver op til den enkelte. Ingen vil forhåbentlig ønske sig totalitære samfund som det nordkoreanske eller andre ulykkelige ismer, der forsøger at tvinge livets bane og valg ned over den enkelte. Men modstanden imod den form for regimer er ikke lig med en afvisning af en debat i forhold til selvindsigt overfor selvudsigt i dansk erhvervsliv.

Det er produktivt og væsentligt at reflektere over, hvorvidt formålet med iværksætteri ikke er mindst ligeså vigtigt at drøfte som nytteværdien heraf?

Der er én sandhed, som gælder for de fleste iværksættere, jeg kender. De bruger, ligesom jeg selv, ofte mindst ligeså meget tid på deres virksomheder, som de gør på venner og familie. På den måde træffer vi et på mange måder eksistentielt valg, og når vi vælger en så radikal vej i vores liv, så giver det kun mening, at vi også reflekterer over den eksistentielle mening med de virksomheder, vi skaber.

Ikke for at finde frem til svaret, men fordi debatten i sig selv er vigtig. For hvad handler livet egentlig om, når det kommer til stykket? Gode bud udbedes 🙂

One response to “Iværksætteri handler om meningen med livet

  1. Du skriver sådan her: “Det at være drevet af en sådan etisk fordring er ikke finere end ikke at være”

    Der ville Brinkmann nok sige (ligesom flere filosoffer før ham) at jo, den første position er faktisk finere end den anden! Det er det der er hele pointen med at give de klassiske dyder/ståsteder en renæssance.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *