Sådan skaber du en deleøkonomisk succes

Det er blevet yderst populært at starte digitale deleøkonomiske virksomheder, og jeg har selv haft fornøjelsen af at arbejde sammen med bl.a. GoMore og mineisyours om deres spændende projekter.
Det er interessant, at selvom den digitale deleøkonomi er relativt ny, så begynder der at tegne sig en klar evidens for, hvorfor nogle iværksættere lykkes med denne type forretninger, mens andre fejler.

Jeg har ved at studere i hundredvis af danske og internationale eksempler identificeret i hvert fald syv ting, som de mest succesfulde alle har forstået og implementeret i praksis. Forhåbentlig kan det tjene til inspiration for iværksættere og vækstvirksomheder, der tager afsæt i deleøkonomi eller overvejer at integrere modellen i deres eksisterende forretninger:

 

1. Lav tidlige tests som folk elsker
Ligesom med de fleste andre produkter og services er det umuligt at vide på forhånd, hvorvidt en given løsning kommer til at få succes eller ej. Du kan naturligvis spørge mere erfarne folk i branchen, men det er ingen garanti. Det gælder for mange af de nye deleøkonomiske startups, som lykkes, at de er ekstremt tidligt ude og teste deres løsning med (for)brugerne. De arbejder med et såkaldt MLP (Minimal Lovable Product), hvor de på én og samme tid tester en idé af sammen med kunderne OG opbygger en følgerskare af fans, som siden bidrager til udbredelsen af konceptet, når det er færdigt og flyveklart.
Hele øvelsen handler om, at de kommende kunder virkelig skal føle sig hørt og inddraget, så de reelt bliver ambassadører og elsker idéen. Derfor handler det om ikke blot at tænke MLP’en som en nem og billig måde at markedsføre sig på, men holde fast i det faktum, at deleøkonomi først og fremmest handler om (tillid mellem) mennesker.

 

2. Fokusér på recurring revenue
Digitale forbrugerkoncepter er som regel afhængige af, at der er løbende efterspørgsel på deres produkter eller services. Sælger du eksempelvis juletræer, så er din årlige omsætningsperiode meget kort, hvilket gør det vanskeligt at skabe en bæredygtig forretningsmodel. De mest succesfulde deleøkonomiske virksomheder fokuserer derfor på enten at finde områder, hvor der er løbende behov (mad, transport, rengøring etc.), eller tænker i mersalg og services, der supplerer hinanden og øger potentialet for løbende omsætning (recurring revenue) mest muligt.

 

3. Indbygget viralitet / distribution
Indenfor deleøkonomi er det oplagt at tænke i indbygget viralitet og distribution. For at bruge et eksempel udenfor deleøkonomien så er Skype en god case, fordi virksomhedens produkt i sig selv giver mange fordele, men kun hvis du kobler dig op med dine venner. Det giver et indbygget incitament for forbrugeren til at dele produktet, og på den måde sparer virksomheden millioner og atter millioner på markedsføring og køb af kunder til løsningen. Når du arbejder med kommunikation og markedsføring så tænk i, hvordan I kan udnytte både den sociale, økonomiske og praktiske dimension indenfor deleøkonomi til at gøre det attraktivt at sprede jeres budskab til andre.

 

4. Nødvendigt know-how
Talentfulde medarbejdere er næsten en selvfølge at nævne, men særligt indenfor deleøkonomiske virksomheder findes ganske få personer, der rent faktisk har gjort, hvad de taler om. Danske Reshopper er et godt eksempel på en startup, der som led i dens vækst og internationalisering har hentet en ny CEO til forretningen, som tidligere var nordisk ansvarlig hos Airbnb. På den måde tilfører man sin organisation en viden og erfaring, der er uvurderlig i forhold til at lykkes – ikke mindst på den internationale scene.

 

5. Simplicitet og brugervenlighed
Det kan i nogle tilfælde være en fordel at være de første indenfor en deleøkonomisk niche, men langt oftere er det de virksomheder med den største grad af simplicitet og brugervenlighed i deres produkt, som vinder.
Indenfor sociale medier kender du det fra Facebook, der var social network nummer 22 i verden, men fuldstændig satte konkurrenter som Friendster og MySpace til vægs, fordi der var en uovertruffen brugerforståelse og en lækker simplicitet i alt fra like-knappen til lydene, når man interagerer på Facebook etc.

 

6. Stamina
Det tager tid at opbygge en succes. Som stifteren af Endomondo, Mette Lykke, beskriver det i Gurubogen: “Iværksætteri er ikke en sprint, men et maraton.”
For førnævnte GoMore tog det over 5 år, før stifterne Matias og Søren reelt kunne leve af deres idé. Derfor er det vigtigt, at man fra start af finder en strategi for, hvordan virksomheden kan udvikle sig og overleve uanset, om det tager 3 måneder eller 3 år, før omsætningen for alvor slår igennem. Man skal naturligvis hele tiden være utålmodige til en vis grad, for ellers har man ikke det nødvendige tempo og determination, men på samme tid er det nærmere reglen end undtagelsen, at de optimistiske excel-ark ikke holder vand. Så stamina gælder også indenfor deleøkonomi.

 

7. Risk/reward-balancen
Deleøkonomi er et spørgsmål om tillid. Som mennesker er vi mere villige til at udlåne vores hus end vores bil, viser internationale tal. I begge tilfælde er der risiko for, at tingene bliver ødelagt, men i tilfældet med huset er sandsynligheden for en stor profit væsentligt større. Det er altså afgørende, at din forretningsmodel skaber en fornuftig balance imellem den risiko, begge parter løber, og den belønning (reward) de får ud af det.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *